fbpx

Hvad er gigt egentlig?

Slidgigt

Hvad er gigt?

Ordet gigt bruges bla. til at beskrive smerter, hævelse eller stivhed i et led. Men gigt er ikke en enkelt tilstand, og der er flere forskellige typer af gigt.

Rigtigt mange mennesker i Danmark menes at have gigt. Det kan ramme mennesker i alle aldre – sågar børn og teenagere. Nogle former for gigt er dog mere almindelige hos ældre end det er hos helt unge mennesker. Mange har gigt i ankler, gigt i knæ, gigt i håndled, gigt i fingre og lignende og generelt ser man, at over tid, bliver led der bruges meget, selvfølgelig mere ramt end andre.

Gigt i fingre

Hvis du har smerter i, eller omkring et led, der ikke går væk efter et par dage, er det vigtigt at du taler med din læge omkring det. Første step er derfor at finde ud af, hvad der er årsagen til din din smerte. Din læge kan hjælpe dig med den videre proces.

Selvom der ikke er nogen decideret kur mod gigt, har behandlingerne forbedret sig meget i de senere år. Især inflammatorisk gigt, er der en klar fordel ved at starte behandlingen på et tidligt tidspunkt. Vores behandlinger med ACP og ACP tendo har vist sig at være banebrydende på området og vores succesrate er virkelig stor.

Det kan være vanskeligt at sige, hvad der har forårsaget din gigt. Der er flere faktorer der spiller ind. Det kan være genetisk, det kan være slid. Der er mange ting der har direkte, eller indirekte effekt på såvel symptomer, som behandlinger. Det væsentlige her er, at du bliver udredt og vejledt bedst muligt. Med andre kan gigt i ankler, eller gigt i knæ, være en anden sygdom, eller belastningsskade. Bliv udredt så snart du har smerterne.

Gigt i håndled

Gigt kan gøre livet hårdt og ubehageligt ved at forårsage smerter og gøre det sværere at komme omkring. Symptomerne på gigt kan variere fra uge til uge og endda fra dag til dag. Mange typer, såsom slidgigt og leddegigt, er langvarige problematikker, der for mange sænker livskvaliteten betragteligt. Det er ikke sjovt at gå med konstante smerter, hvilket er en a af vores store arbejdsområder hos RENEWED. Vi vil hjælpe folk til et bedre liv uden smerter.

Med den rigtige behandling og tilgang kan du håndtere dine symptomer og smerter.

Uanset hvilken tilstand du har, eller hvilken diagnose du har fået, så hjælper det at forblive fysisk aktiv. Ved at holde dig mobil, og arbejde på din smidighed, vil du hjælpe dig selv generelt, og samtidig er det godt for dit generelle helbred.

Hvad er et led, og hvordan fungerer det?

Et led er, hvor to eller flere knogler mødes, f.eks. i knæ, skuldre, fingre, ankler og lignende. Sener og muskler holder knoglerne på plads og tillader dem at bevæge sig frit inden for visse grænser og vinkler.

De fleste af ledene i vores krop er omgivet af en stærk ledkapsel. Kapslen er fyldt med ledvæske, der bla. hjælper med at smøre leddet, så man ikke har to knogler der skurer mod hinanden. Kapslerne holder vores knogler på plads ved hjælpe af ledbånd og sener. Disse virker lidt som meget stærke elastiske bånd og kan, ligesom alt muligt andet i kroppen, blive slidte over tid.

Gigt i ankler

Enderne af knoglerne i et led er foret med brusk. Dette er et glat, men hårdt lag væv, der tillader knogler at glide over hinanden, når du bevæger dig.

Hvis vi ønsker at bevæge en knogle, giver vores hjerne et signal til musklen, der derefter trækker en sene, der er fastgjort til knoglen. Muskler spiller derfor en vigtig rolle i at støtte et led. Dette simple koncept, understreger vigtigheden af, at holde sine muskler sunde, delvist smidige og stærke ift vores alder, arbejde og lignende.