ACP TENDO

Vores egne celler som behandling

Det går rigtigt stærkt i medicobranchen. Indenfor behandling af slidgigt, ledskader og lignende er tingene i udvikling, da det er blevet tydeligt hvor mange ting vi kan afhjælpe.

Indenfor stamcelle og PRP området, har der været et kæmpe fokus, og potentialet er også meget stort. Helt grundliggende, så kan man tage celler fra den enkelte patient, og bruge dem til at reparere skader, og derved få nyt væv til at vokse ud.

Med ACP Tendo kan man reparere sener, som tidligere har krævet operationer. Sammen med ACP tilfører vi et patenteret rekombinant humant kollagen (rhCollagen) På dansk betyder det at man tilfører de byggesten, der skal bruges for at bygge nyt senevæv.

Tidligere, når vi arbejdede med skadet senevæv, kunne vi facilitere til at helingen skete bedre, og hurtigere, men vi har ikke tidligere kunne hjælpe kroppen til at lave nyt senevæv.

Når en sene heler op efter en skade, så ser man at kroppens måde at reparere på, laver en del arvæv, også kaldet collagen III. Dette medfører at senevævet efterfølgende vil have tabt noget af sin elasticitet og spændstighed.

Når der bruges ACP Tendo, så tilfører man collagen I, som er det normalt senevæv er lavet af. Senen kan derfor hele op uden arvæv, og gendannes ligesom den var tidligere. Dette er super interessant, da senen derved kan klare normal belastning efterfølgende.

ACP Tendo er en patientvenlig og nem måde at behandle for tendinopatier og rupturer (overrivninger). Det kombinerer fordelene ved autologous conditioned plasma (ACP) med fordelene ved det nye innovative naturligt materiale, Vergenix STR, baseret på rekombinant humant kollagen (rhCollagen). ACP’ens interaktion med rhCollagen-matrixen skaber et vækstfaktor depot, der muliggør en langvarig frigivelse af vækstfaktorer til skadestedet i op til 4 uger. Det fremmer hæmostase, vævsfornyelse og regenerering.

 

Udviklet af arthrex

Arthrex er en af giganterne indenfor medicinsk forskning. ACP er udviklet og patenteret af dem og vi har hos renewed modtaget specielundervisning for at kunne udføre behandlingerne. Vi er uddannede læger og fysioterapeuter og har derfor alle de relevante uddannelser der skal til for, at kunne behandle dig bedst muligt. Hvis du vil se en meget praktisk video af hvordan ACP behandlinger foregår kan du med fordel trykke på linket under her. 

SE VIDEO